Det her er public service

Ordene public service kommer af det engelsk public, ”offentlig”, og service, ”tjeneste”. Tilsammen danner de to ord begrebet public service, der kan defineres som en virksomhed, der i offentlighedens interesse har et omfattende udbud af programmer igennem radio, tv og internettet. Denne virksomhed er ikke-kommerciel og størstedelen af indkomsten fås igennem licens. I Danmark er det bedste eksempel på public service, Danmarks Radio. Her betales licensen af landets borgere, og virksomheden har til opgave at sikre betalerne et bredt udbud af radio- og tv-programmer, der rammer de fleste målgrupper. Virksomheden må desuden ikke have direkte økonomiske eller politiske interesser, og skal altså forholde sig neutral, objektiv og oplysende omkring diverse politiske partier, diskussioner og debatter.

Læs her hvordan DR forklarer Public Service.

Public service i Danmark

I Danmark findes der en række public service-virksomheder, der hver dag leverer et bredt udbud af programmer til den danske befolkning. DR, TV 2, de regionale TV 2-virksomheder og Radio24syv er alle danske public service-virksomheder.

DR er den største public service-virksomhed i Danmark, og laver programmer og tjenester via radio, tv og internettet. Programmerne omfatter nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning.

TV 2 er et aktieselskab, der ejes 100% af den danske stat, som skal drive public service på TV 2. Programmerne omfatter ligesom Danmarks Radio nyhedsformidling, oplysning, kunst og underholdning samt sport. TV 2 har desuden otte selvstændige public service-virksomheder, der sender regionalt tv. De regionale virksomheder omfatter TV2/Lorry, TV Syd, TV/NORD, TV 2/Bornholm, TV ØST, TV 2/Østjylland, TV MIDTVEST og TV 2/FYN. De er alle en del af TV 2, og har et tæt samarbejde med virksomheden, men de er økonomisk uafhængige af virksomheden og fungere i stedet redaktionelt.

Radio24syv er en radio, der er privatejet og licensfinansieret, og som skal sende nyheder, aktualitetsprogrammer, reportage, kultur, debat og sport.

Public service reguleres i Danmark af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, hvor der er et bestemt afsnit omkring public service. I public service-loven §10 står der, at public service-virksomheder skal sikre befolkningen et bredt udbud af radio- og tv-programmer, der omfatter nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og kultur samt underholdning. Programmerne skal være kvalitetsrige, appellere til mangfoldigheden, vise hensyn til ytringsfriheden og være upartiske. Virksomheden skal desuden give befolkningen adgang til informationer om samfundet, og der skal lægges stor vægt på dansk sprog og den danske kultur. Virksomheden har desuden et ansvar for at udbyde programmer, der er relevante for størstedelen af danskerne og som afspejler de danske kulturinteresser. 

Indkomst igennem licensafgifter

Public service bliver i modsætning til andre tv-kanaler og radiostationer ikke finansieret af reklamer. I stedet findes licensen, som er en afgift, som alle danskere over 18 år skal betale, hvis man har et licenspligtigt apparat. Det vil altså sige, at enhver dansker, der er over 18 år og som ejer et tv, en radio, en computer eller en smartphone, hver måned eller hvert halve år skal betale licens. Licensen er på i alt 2.492 kr. om året. Heraf går 67% til Danmarks Radio, som er den største public service-virksomhed. DR må ikke sende reklamer, og bliver altså udelukkende finansieret igennem licensafgifterne. 9% af den betalte licens går til de regionale TV 2 stationer. De regionale TV 2-virksomheder har ingen reklameindtægter og finansieres altså ligesom DR udelukkende igennem licensafgifterne. TV 2 Danmark modtager derimod ikke licens og bliver i stedet finansieret igennem reklameindtægter. 2% af licensafgifterne går til Radio24syv og mens 1% går til lokalradio- og tv.

De mange udfordringer for public service

Der er mange udfordringer for public service i Danmark, og det skyldes flere forskellige ting. Blandt andet er medieindhold på dansk under pres, fordi der er så meget konkurrence fra udenlandske medier og virksomheder. Danskere vælger i stigende grad public service-virksomhederne og -medierne fra, fordi det i stedet er muligt at bruge internettet og sociale medier som Facebook, Instagram og YouTube. Især børn og unge vælger public service-medierne fra. Disse aldersgrupper bruger sjældent DR og TV 2, og det er endnu mere sjældent at børn og unge tænder for radioen og/eller ser de regionale tv-programmer. Blandt de ældre er der dog stor tilslutning til de danske public service-virksomheder, og ifølge den seneste public service-redegørelse bruger 95% af danskerne flittigt public service-medierne hver uge. Men på grund af denne udfordring og manglende interesse og opmærksomhed fra børn og unges side, arbejder DR på at finde ud af, hvordan man kan sikre sig, at public service-indholdet når ud til tilstrækkeligt med børn og unge, så de også kan få glæde af de oplysninger og den underholdning, public service virksomhederne har til opgave at give alle danskerne. 

Det er ikke kun børn og unges store forbrug af sociale medier, der er udfordrende for public service. Kommercielle medier er ligeledes en udfordring for public service, fordi de er økonomisk stærkere end public service-virksomhederne. Især udenlandske kommercielle medier er en udfordring, fordi de står endnustærkere økonomisk. Facebook og Google, og herunder YouTube, der ejes af Google, er mange danskeres foretrukne nyhedskanaler, og disse medier har dermed adgang til store dele af de annoncer, der før tilfaldt medierne. YouTube når dagligt ud til flere danskere end DR2 og TV3, og det vil sige, at 56% af annoncerne forsvinder ud af Danmark og i stedet går til Google og Facebook.

Fremtidens public service

Det er uden tvivl allerede nu svært for public service-virksomhederne at følge med og opretholde den tætte kontakt med befolkningen og seerne, fordi der er så meget konkurrence udefra. Det står klart for medievirksomhederne samt forskere og andre eksperter inden for området, at det i fremtiden kun vil blive endnu sværere for public service-virksomhederne at holde på danskernes interesse for dansksproget indhold på public service-kanalerne. Det er meget muligt, at der vil komme mange flere udbydere af public service i fremtiden, og dét at de kommercielle medier samtidig vokser sig større og større med stor hastighed, gør det ikke ligefrem lettere for de eksisterende public service-virksomheder. DR har allerede nu tanker om en fremtid, hvor dele af tv-kanalens indhold bliver produceret direkte til digitale platforme i stedet for at programmerne blev sendt i tv på forskellige tv-kanaler. Disse nye idéer udspringer fra udfordringerne med fremtidens public service, og DR håber at kunne løfte indholdet og blive bedre til at nå ud til de målgrupper, der har tendenser til at dreje væk fra traditionelt tv.

Det siger loven

I § 10 står om public service-opgaverne:

“Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.”